Lige muligheder for alle børn
Mit mål er enkelt: alle børn skal have lige muligheder for at lære, udvikle sig og trives i vores skoler. Ingen børn må tabes på gulvet, uanset hvilken baggrund de kommer fra. Jeg er selv vokset op som ordblind og ved, hvordan det føles, når skolen ikke er skruet sammen til én. Netop derfor brænder jeg for en skole, der ser hvert enkelt barn og giver alle en fair chance. Ved at investere klogt i både frihed og støtte kan vi sikre, at skolerne i Silkeborg Kommune bliver et forbillede for hele landet.
Frihed og støtte hånd i hånd
En stærk skole bygger på to ting: frihed og støtte. Skolerne og lærerne skal have friheden til selv at finde de bedste løsninger og prøve nye metoder, for de kender børnene bedst. Samtidig skal vi sikre den nødvendige støtte til de elever, der har brug for ekstra hjælp, hvad enten det handler om sprog, læsning eller ordblindhed. Frihed uden støtte efterlader de svageste, og støtte uden frihed kvæler engagementet. Det er balancen mellem de to, der skaber stærke skoler. Derfor vil jeg arbejde for en skolepolitik, der både giver frihed til at handle lokalt og hjælp til dem, der har brug for det.
En skole, der er forbillede for landet
Vores børn er vores fremtid, og det kræver modige og visionære beslutninger at sikre, at skolen giver dem de bedste muligheder. Jeg vil arbejde for en skolepolitik, der styrker frihed, kvalitet og fællesskab med fokus på det, der virkelig betyder noget for børn, forældre og lærere. Med den rette blanding af frihed, tidlig indsats og virkelighedsnær læring kan skolerne i Silkeborg Kommune blive et billede for hele landet. Herunder finder du mine konkrete forslag til, hvordan vi skaber stærkere skoler og en stærkere fremtid, hvor hvert eneste barn får sin chance.
Konkrete forslag om Skole: En Chance For Alle
Udforsk relaterede emner og initiativer inden for dette område