Nikolaj Møller Jensen
Hvem er Nikolaj?
Jeg er silkeborggenser med stort S. Født i Silkeborg i 1998, opvokset i Buskelund. Siden har jeg boet i Funder og Kjellerup, og i dag bor jeg midt i hjertet af Silkeborg. Jeg kender ikke kommunen fra en rapport. Jeg kender den fra cykelstien, foreningslivet og køen ved Christian 8.s Vej.
Min første lønseddel fik jeg som bybud for Himmelbjerget Apotek. Siden blev det til receptionist i Vores Fitness og eventkoordinator i Hjejleselskabet. I dag planlægger jeg Ildfest Regattaen 2026, en af de helt store begivenheder i vores kommune.
Jeg er ordblind, så jeg ved, hvad det vil sige at kæmpe for det, andre får forærende. Det har lært mig to ting: Giv aldrig op. Og døm aldrig et menneske på det, systemet måler.
Jeg sidder i byrådet af én grund: Jeg tror på, at vi kan gøre det bedre. Beslutninger skal træffes tættere på dig. Kommunens penge skal bruges, som du bruger dine egne: med omtanke og uden spild. Og politik skal måles på ét eneste spørgsmål: Blev din hverdag bedre?
Jeg lover ikke alt til alle. Jeg tager stilling, og jeg står ved den.
Man kan ikke være enig med alle, men man kan være til nytte.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål eller vil du gerne høre mere om mit arbejde og mine holdninger?